You are currently viewing Hvad er et bevidst parforhold?

Hvad er et bevidst parforhold?

Føler du at du mangler svar på hvordan du kan højne energien i dit parforhold?

Oplever du at sidde fastlåst i et mønster med din partner, som ikke synes at slippe?

Ved du dybest inde at du ikke lytter til dit hjertes stemme, men du vil gerne?

Det er noget af det, jeg hører mest fra mine klienter om parforholdet, hvor den ene part er startet på selvudviklingens rejse mod en højere bevidsthed. De har et dybt ønske om at deres partner følger med.

Der tales mere og mere om højere bevidsthed – om et menneskeligt kvantespring, der gør det muligt for os mennesker at udvide vores kapacitet. Vi finder i videnskaben åbninger og svar, der matcher, hvad det åndelige har talt om i årtusinder. Vi lytter derfor mere, afprøver på os selv og ser resultater i vores eget personlige liv. Flere og flere af os kan fortælle om at have oplevet disse skift og at verden ser anderledes ud derfra.

Når du begynder at højne din bevidsthed i dit liv “går det også ud over” dit parforhold. Du kan ikke flytte dig personligt og opdage nye indre vidder og højder uden at det påvirker din oplevelse af, ikke blot dig selv men også dine nærmeste.

Hvad handler disse skift om?

For mig er det bl.a et skift i måden vi bruger vores hjernekapacitet. Skiftet er at vi løfter os fra at være slave af vores overlevelses bevidsthed “Amygdala”, kamp – flygt – frys mekanismen. En mekanisme, der i langt større grad, end vi aner, har skabt indre og ydre adskillelse, splid, og stress. 

Det er også et skifte ind i at anerkende hjertet som en intelligens, at genindføre hjertets værdier, som intuition, medfølelse, generøsitet og kærlighed på lige fod med hjernens logiske og rationelle værdier.

Og sidst, men ikke mindst, er det at gå ind ad de døre, som videnskaben åbner for os i forhold til vores menneskelige udvikling såsom, epigenetik, psychoimmunologi (sammenhængen imellem psyke og immunitet) og neurovidenskaben gør det. 

Kort fortalt, at vi er skaberne af det liv, vi lever, på godt og skidt og hvad vi kan gøre med det.

Dette tilsammen udvider vores evne til at være menneske, til at løse kompleksiteter og at være i relationer på helt nye niveauer. 

En sådan opvågning kan komme langsomt snigende efter mange års interesse på mere mellem himmel og jord. Den kan komme pludseligt efter en omvæltning af den daglige tilværelse. Men én ting er sikkert – når først du har set det nye kan du ikke slippe af med det igen  – og hvad gør man så hvis ens partner ikke er “med”?

For det første handler det i første omgang om din udvikling og ikke din partners. I er dog viklet ind i hinandens mønstre på godt og skidt. Der skal én til at begynde udviklingen og det kan så være dig. I første omgang er min anbefaling at tage det roligt og give det tid. Vi går ikke lige hurtigt og der skal være plads til forskellighedene. Der udover er der også e wuaw effekt der skal overstås. Det er det med “Jubiii jeg har set lyset og nu skal alle andre se det også” effekten.  Jeg kan forsikre dig om, at den vågne vej ikke kun er jubel og glædes råb. men også hårdt arbejde. Man kan mede rette sige at det gælder om at “feje for egen dør, førend du fejer foran andres”.

For det andet består netop læren i denne nye udvikling af alt kommer fra dig, fra at du opdager og højner din egen bevidsthed og således i følge den neurovidenskablige lov om tiltrækning (tanker, der er elektriske og følelser, der er magnetiske) så vil dine omstændigheder også ændre sig i overensstemmelse med din nye kapacitet. Det kan ikke undlades at siges at i nogle tilfælde ender relationer og parforhold, fordi de ikke længere er et vibrations og energetisk match.

Der er så meget godt i vente, at vi ikke kan lade os stoppe af frygt for, at det værste kan ske.

Det bevidste parforhold – det  hellige forhold.

Specielt relationerne har være mit felt i flere årtier. De intime relationer. Den til mig selv og den til min partner. 

Det hellige forhold er et bevidst forhold med høj frekvens hvadenten det er til mig selv eller til min partner. Med hellig mener jeg et forhold med en særlig kraft (uafhængig af tro og religion). Er du klar over hvor stor betydning det har for dit livs udfoldelse hvilket forhold du har til dig selv og andre?

Jeg kalder det for det hellige forhold til mig selv og andre. Ikke fordi det er knyttet til en religion. Men det er så betydningsfuldt, at det har en afsmitning på selve retningen og kvaliteten af livet.  

~ Det hellige forhold til mig selv er blandt andet, at jeg VED at jeg ved at rydde op i mit bagland, og ved at lære at elske mig selv og forstå kærligheden i mig, kan påvirke livet omkring mig. 

~ Jeg ved at jeg, pga af loven om tiltrækning, har et ansvar i at “tune” min energi til glæde, generøsitet og medfølelse til gavn for mig selv og andre. 

~ Ved at gå “hjertets vej” – udtrykker jeg mine talenter og gør det jeg er her for at gøre.

Det hellige forhold til min partner er at leve et bevidst parforhold. Ikke ét, der kører fast i slidte riller, som tærer på kærligheden. Ikke et hvor mangel er den laveste fællesnævner og hvor vi skiftes i afmagt til at kæmpe, flygte eller fryse for at udjævne manglen på kærlighed.

Det er et bevidst forhold hvor vi, hver især har afsluttet vores indre kamp imod/for kærligheden. Vi har ryddet op i vores bagland, helet gamle personlige sår eller slægtssår. Vi har hver især kontakt til kærligheden til os selv – helt og ubrudt og vi forstår at genforbinde os når vi mister kontakten. Vi har hver især kontakt med vores hjertes rejse og skridt, der støtter os og ikke tærer på os. Vores energi sammen skaber synergi og vi udfylder vores drømme og visioner.

Ikke et levet liv eller et parforhold er for lavt, dårligt eller for ramt til at vågne op og blive bevidst. Det er en mulighed for alle. 

Ofte er det netop en konflikt eller ødelæggende begivenhed, der sender mennesket eller parforholdet på denne rejse mod noget større.

Vi er mange, der går på den samme vej, der ligesom er vågnet af en drøm og forstår at vi kan flytte på både os selv og livet til en højere bevidst værentilstand hvor medfølelse, glæde og kreativitet overskriver frygt, bekymringer og kamp. 

Vi bliver bakket op af videnskaben, som bringer os åbninger og svar, der matcher hvad den åndelige bevægelse har talt om i årtusinder. Vi lytter derfor mere og afprøver på os selv og ser resultater i vores eget personlige liv. Flere og flere af os kan fortælle om at have oplevet disse skift og at verden ser anderledes ud derfra.

Sammen bringer vi parforhold og forholdet til os selv og livet til helt nye højder.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.