Forandringernes tid er over os.
… vi kalder det et systemskifte, en opvågning, et planetarisk fænomen. En tid som profeter, mystikere, astrologer har talt om i mange år. (jeg hørte første gang om den her tid, dag jeg var 17 år gammel). Hvilke briller du end har på synes det, at være sandt. Tiden er nærmest mytisk.
Den kan opleves som en kæmpe bølge, der rejser sig uden at vi kan stoppe den, og nærmer sig vores trygge kyst. Du kan ikke kæmpe imod den, men må overgive dig for at komme op på ryggen og ride den. Hold ikke fast på det, der vil slippes, på grund af frygt og manglende mental fleksibilitet, så risikerer du at ende et helt andet sted, end du forsøgte at holde fast i.
Vend ikke ryggen til den for at lade som om den ikke er der, så rammer den dig i ryggen og du risikerer at ryge under vandet og kæmpe en lang kamp for at komme på benene, hvis du overhovedet overlever. Kun ved at overgive dig til den kan du blive ført til sikker havn af dens forandrende kraft.
Der er en råhed over tiden, vi er i. Vi kan ikke længere skjule os bag vores roller og facader. De kan kan bringe os igennem det her. De krakelerer i takt med at det gamle falder. Frem kommer en medfølende sårbarhed, menneske til menneske. Her står vi så med den her bølge af forandring og vi skal finde ud af det.
Det her er eksistentielt. Gennem et par århundreder, har vi opbygget en slags intolerance mod ufrivillige tab. Vi er kommet til at tro, at vi har styr på det, at vi har kontrollen. Det har vi aldrig haft og kommer aldrig til at få. Det at vi skal miste, er den største realitet af dem alle. I sidste ende skal vi miste livet og det skal vores kære også. Hvis vi ikke nærmer os dette ender vi med at miste os selv, mens vi er i livet.
Vær klar – vågn op – og flyt dig, hvis det er det, der skal til.
Det er altid mest attraktivt at flytte sig, når det kommer fra én selv og det føles behageligt, Forandringens hav er altid kaotisk, men der er ikke kaos uden stilhed. Efter kaos følger stilhed eller som med havets bror vinden – i centrum af hvirvelvinden er en kerne af stilhed.
Hav tillid til at alt (det NYE) finder sin plads og du skal vide at du har mange indre værktøjer til at gøre denne forandring til den største gave i dit liv.
I den her tid handler om at være opbygge resilens. Resiliens vil sige at udvikle sig positivt på trods af vanskelige betingelser. Det er en positiv modstandskraft, som skal holde os sunde i krop og sjæl, mens kaos raser og vi ikke helt ved, hvorhen det bærer.
I dette NU, er der en stille kerne inde i dig, selvom du er omgivet af kaos.
Mine enkleste råd er (dem gør jeg selv) :
- Brug din krop, løb, træn dans, svøm
- Få jordforbindelse dagligt.
- Træk vejret,
- Brug humor.
- Find dit indre lys og lad det skinne.
Brug tiden til at lytte indad og brug bølgens kraft til at forandre det, du ønsker at forandre. Ligegyldig hvad, hvordan og hvornår så overgiv dig!
Efter kaos følger stilhed og det gør det også denne gang. Bliv din egen bedste surfer på forandringens bølge. Måske din sjæl kalder på dig.
Husk at denne gang gælder det os alle!